Formål med personansvarlig
At sikre den ansvarlige for de involverede personer (medarbejdere og/eller
borgere) adgang til overblik over de første og mest presserende opgaver
efter krisestabens aktivering.
Ved underretning/aktivering
1. Giv fremmøde på den aftalte lokalitet.
Første møde i krisestaben
2. Bidrag til situationsbillede og interessent-analyse
- Modtag information fra de involverede medarbejdere/ledere.
- Videregiv hurtigst muligt relevant information til den øvrige krisestab
- Bidrag til interessentanalysen. Find ud af, hvem der er involveret.
- Få overblik over dine leder- og personaleressourcer. Hvem kan trækkes ind?
- Skaf data fra HR på involverede medarbejdere
- Hvis relevant skaf data på direkte berørte borgere
3. Tag hånd om involverede medarbejdere/borgere hvis muligt
- Send ledere i marken, så vi praktiserer mest mulig ledelse tæt på
- Send ledere til de sygehuse, der evt. har modtaget vores medarbejdere
- Underret pårørende (med mindre der er tale om medarbejdere afgået ved døden – her underretter politiet).
- Husk opfølgning på børn, som en medarbejder eller borger ikke kan hente.
- Aktivér krisepsykologisk bistand hvis nødvendigt
- Forbered indledende information til alle medarbejdere og afstem denne med den kommunikationsansvarlige og kriselederen, inden du rundsender
- Notér alle handlinger, beslutninger og undladelser så godt som muligt i krisestabens log.
- Husk, at loggen vil blive genstand for evaluering efter endt indsats.
4. Varetag kommunikation med berørte medarbejdere
- I takt med situationens udvikling sikrer du et højt informationsniveau til alle medarbejdere.
- Du modtager information fra krisekommunikationsteamet og du er ansvarlig for, at den borgerrettede kommunikation når frem til alle relevante medarbejdere.