SituationStorm/orkan kan medføre væltede træer, brækkede grene, løse bygningsdele og andre genstande på færdselsarealet. Indsatsen retter sig primært mod trafikanter og borgere; samt sekundært mod bygninger og infrastruktur.AlarmeringMeldinger om vejrforhold fra DMI, som udsender varsler om storme og følger deraf. Desuden meldinger fra borgere, trafikanter, Politi og Beredskab. Park & Vej har en døgnbemandet vagt, som modtager meldinger og iværksætter handling med nødvendigt mandskab og materiel. Kommandovejen er pr. telefon. Vagten koordinerer indsatsen med Politi og Beredskab, og under hensyntagen til udførende mandskabs sikkerhed.OpgaverAt beskytte menneskeliv, ved at bringe mennesker i sikkerhed for storm. Samt at foretage nødvendig afspærring af færdselsarealer, således at ulykker forebygges. Endvidere at sikre genstande, som kan udgøre en risiko, hvis de blæser rundt. Dernæst kommer en oprydning efter stormen. Færdselsarealer skal ryddes så fremkommeligheden sikres. Oprydning koordineres med Politi og Beredskab.HandlingVed stormvarsel fra DMI klargør mandskab fra Park & Vej udstyr og materiel. Kendte og synlige løse genstande sikres og det kørende vejmandstilsyn orienterer andre aktører om kommende stormvejr. Den vagthavende sikrer sig, at der er mandskab til disposition under og efter en storm. Vagthavende har ansvaret for, at indsats koordineres med Politi og Beredskab.Ledelse og organisationVagthavende har ansvaret for, at lede indsatsen i forbindelse med storm. Der kan indkaldes ekstra ressourcer efter behov. Vagthavende styrer indsatsen fra det udførende mandskab og har ansvaret for, at udførende mandskab ikke udsættes for unødig fare i forbindelse med storm.Bemanding og udstyrPark & Vej har nødvendigt personale og udstyr klar til indsats. Driftslederen har det overordnede ansvar for, at der til stadighed er nok ressourcer til indsatsen.KommunikationInternt: Vagthavende informerer internt i Park & Vej samt til Drift & Anlæg på rådhuset. Drift & Anlæg sørger for nødvendig information i resten af organisationen samt på hjemmesiden/Facebook. Eksternt: trafikkort.vejdirektoratet.dk/ Kollektiv trafik (Midttrafik), tlf. 7021 0230 P4 Midt og Vest, tlf. 9610 7500 Radio Skive, tlf. 9752 7722 eller radioskive@radioskive.dkOprettelser / revisionDenne indsatsplan er udarbejdet af driftslederen ved Park & Vej – Entreprenørgården. Godkendt af drifts- og anlægschef Kim Hald, den 07.12.2018.