Akutte forureninger på landjorden, i vandløb og søer samt af kystnære områder og havet.
Ved akutte forureninger forstås udslip af forurenende stoffer. Udslip forekommer typisk i forbindelse med trafikulykker, udslip fra virksomheder, lækage fra ledninger og tanke samt væltede køretøjer.
Indsatsen skal forhindre eller forebygge efterfølgende jordforurening og skadelige virkninger på overfladevand, grundvand, menneskers sundhed og naturen i øvrigt.
Nordvestjyllands Brandvæsen er beredskab i forbindelse med akutte forureninger. Forvaltning for Teknik, Miljø & Udvikling yder miljøfaglig bistand.
Ved observationer af olie, eller mistanke om anden forurening i det marine område, kontaktes staten, der varetager beredskabet.