ForebyggelseHold øje med elever, som opleves ensomme, indelukkede, aggressive eller bare generelt uligevægtige. Hold øje med elever, som taler meget om selvmord, har meget racistiske holdninger, som pludselig ændrer adfærd eller som har en overdreven interesse for skydespil, våben eller voldelige film. Vær særligt opmærksom, hvis flere faktorer gør sig gældende og hvis eleven pludselig adfærd eller personlighed.AlarmeringAlarmér alle omkring dig – undgå at råbe eller larme på anden måde. Ring 112 – alle ansatte har ansvaret for at ringe 112, og kan ikke forvente, at andre gør det. Brug IKKE brandalarmen, da det vil skabe panik og få folk til at løbe ud på gangene.Evakuering/ SkjulHandlingsmuligheder i prioriteret rækkefølge1.    Flygt hvis det er muligt! Søg væk fra skolen til eventuel samlingsplads2.    Søg skjul i nærmeste lokale – lås og barrikader dørenVær stille og sluk lysetBliv der til politi eller ledelse kalder jer ud3.    Søg dækning, f.eks. bag en væg eller bag møbler4.    Hvis du møder gerningsmanden, så kæmp for livet. Underviserne har som udgangspunkt ansvaret for deres elever (i skemalagt undervisningstid) Undgå støj og sluk lyset! Gerningsmanden vil sandsynligvis søge væk fra stille og mørke området. Telefoner skal være helt lydløse og uden vibration. Hjælpe andre, når du ikke længere selv er i fare.Efter hændelsenLedelsen sørger for, at klasselister og evakuerede personer stemmer overens. Ledelsen sørger for, at alle der har brug for det, får tilbudt krisehjælp. Debriefing-møde, f.eks. møde for pårørende, presse og andre interesserede eller fælles opsamling på hændelsen og værktøjer til håndtering af hændelsen.Ledelse og organisationSåfremt der er redningsfolk og politi på ulykkesstedet leder de indsatsen. Personalet på ulykkesstedet eller afdelingslederen samarbejder med indsatsledelsen. Krisestaben informeres eller aktiveres efter behov.Bemanding og udstyrI første omgang aktiveres alt tilgængelig personale på stedet. Herefter vurderes hvorvidt der er behov for ekstra ressourcer til f.eks. krisehjælp.KommunikationAfdelingslederen kontakter Socialchef hurtigst muligt efter eventuel evakuering. Socialchefen vurderer, om krisestaben skal indkaldes. Socialchef - evt. afdelingsleder efter aftale - er ansvarlig for, at pårørende orienteres om situationen, hvis det vurderes nødvendigt. Socialchefen står for eventuel kontakt til pressen, medmindre andet aftales.Evt. andre vigtige opmærksomhedspunkterAfdelingsleder er opmærksom på behov for psykologhjælp.Oprettelse og revisionDenne indsatsplan er udarbejdet af Mette Elten. Godkendt af Socialchef, Heidi Becker-Rasmussen.