SituationUdbrud af en særlig smitsom sygdom, der breder sig hurtigt. Udgør en særlig trussel for ældre, borgere med nedsat immunforsvar, små børn, eller andre målgrupper, der er i særlig risiko for at blive syge af den pågældende sygdom. Ved en epidemi vil Sundhedsstyrelsens hjemmeside løbende blive opdateret med relevant information om situationen samt retningslinjer og anbefalinger til kommunen. Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Udbruddet af en særlig smitsom sygdom udgør en trussel for opretholdelsen og videreførelsen af kritiske funktioner på Socialafdelingens tilbud. Dette kan både være på grund af en stor opgave i forbindelse med syge borgere, og fordi borgerne kan reagere uhensigtsmæssigt som følge af forandringer i deres hverdag. Der forventes mange sygemeldte blandt personalet.AlarmeringSundhedsstyrelsen er den centrale myndighed ved smitsomme sygdomme. Sundhedsstyrelsen eller Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK), som leder indsatsen på regionens vegne, alarmerer via skriftlig orientering og instruks Nordvestjyllands Brandvæsen og kommunerne. Pleje- og Omsorgschefen indkalder den overordnede krisestab for Skive Kommune Socialchefen aktiverer Socialafdelingens krisestab, der består af centerledergruppen. Socialchefen er leder af krisestaben. Socialafdelingens krisestabe beslutter hvordan medarbejdere, borgere og pårørende informeres og håndteres. OpgaverSocialafdelingen skal iværksætte smitteforebyggende tiltag og håndtere borgere med smitsomme sygdomme i aktivitetstilbud, botilbud og selvstændigt boende.HandlingerSocialafdelingen varetager pleje af syge og smittede, der opholder sig i boenhederne mv. Socialafdelingens krisestab forholder sig til udmeldinger fra relevante myndigheder og beslutter, hvilke konkrete handlinger og initiativer, der skal iværksættes for at kontrollere, imødegå og håndtere epidemiens konsekvenser for Socialafdelingens tilbud, medarbejdere og borgere. Socialafdelingens krisestab sikrer kommunikation og koordinering med Pleje & Omsorg i forhold til samarbejdsflader. Relevante retningslinjer og vejledninger, for blandt andet hygiejne og forebyggelse af smittespredning, udarbejdes og udsendes til relevante ledere og medarbejdere.Ledelse og organisationSocialafdelingens krisestab udpeger stedfortrædere, der kan aktiveres i tilfælde af alvorlig sygdom. Socialafdelingens krisestab tager de nødvendige beslutninger i forhold til prioritering af opgaver, personale og andre driftsforhold, der bliver påvirket af epidemien. Socialafdelingens krisestab inddrager afdelingens sygeplejefaglige koordinator.Bemanding og udstyrSocialafdelingens krisestab har ansvaret for at træffe beslutninger om eventuel nedlukning af tilbud. Centerlederne og Afdelingslederne ved selvstændige enheder udarbejder beskrivelse af nødberedskab for de enkelte enheder, og følger tæt op i forhold til sygefravær blandt medarbejderne, antallet af syge borgere og borgere med særlig behov for støtte. Socialafdelingens krisestab følger løbende udviklingen i forhold til scenarier og sikring af afdelingens kritiske leverancer. Centerlederne og Afdelingslederne ved selvstændige enheder har ansvar for at vurdere i det enkelte driftsområde, om der er behov for at indkalde ekstra personale. Centerlederen og Afdelingslederne ved selvstændige enheder har ansvar for at sikre, at medarbejderne har det nødvendige almindelige udstyr til rådighed. Forhold omkring særlige værnemidler eller andet udstyr, der relaterer sig til den særlige epidemi, besluttes eller koordineres i den centrale sundhedsberedskabskrisestab – alternativt i Socialafdelingens krisestab.KommunikationSocialafdelingens krisestab sikrer sig løbende information fra sundhedsstyrelsen, Styrelsen for patientsikkerhed og andre relevante myndigheder. Socialafdelingens krisestab sørger for relevant information og kommunikation til medarbejdere, borgere og pårørendeKontaktSocialchef - Oplysninger om kontaktpersonerEvt. andre vigtige opmærksomhedspunkterVed mistanke om sygdom under Epidemiloven, alarmeres Epidemikommissionen via politiet på telefon 1-1-4 eller til AMK-beredskabet på 78 41 47 52. Der er vigtigt løbende at holde sig orienteret på myndighedernes hjemmesider.Oprettelse/revisionDenne indsatsplan er udarbejdet af Mette Elten. Godkendt af socialchef Heidi Becker-Rasmussen den 17.04.20. Revideret december 2021