Pleje og Visitations krisestab består af pleje- og visitationschef, leder af plejeboligenheden, leder af hjemmeplejen og sektionsleder for Visitation og hjælpemidler.
Kriseleder er Pleje- og visitationschef Lars Olesen, som er overordnet ansvarlig for at lede indsatsen.
Pleje- og visitationschefen er ansvarlig for at vurdere omfanget af den indtrufne hændelse og herunder vurdere, om ledergruppen skal indkaldes og om der skal rettes kontakt til private leverandører.
Der skaffes et overblik over krisens omfang. Derefter koordineres og igangsættes de nødvendige handlinger ud fra den aktuelle indsatsplan.
En vigtig del af krisehåndteringen er indsamling af informationer om hændelsens omfang og beskaffenhed. Dette gøres ved:
Logføring af situationens udvikling
Udfærdigelse af beslutningsreferater fra møder
Håndtering af klassificerede/følsomme informationer indenfor sundhedsområdet
Overvåge indrapporteringer til kommunen via e-mail, telefon og andre medier under krisen
Løbende kontakt med decentrale institutionsledere i området
At følge mediebilledet, holde tæt kontakt til eksterne samarbejdspartnere og sikre koordination med krisekommunikationen
Kriselederen er ansvarlig for evt. udpegning til følgende rolle:
Ansvarlig for situationsbillede, log og dokumentation