Situation
I nogle tilfælde skal der ske evakuering og evt. genhusning
Alarmering
Opgaver
- Hvad er behovet for genhusning?
- Er der særlige behov, der skal tilgodeses for de genhusede, herunder pleje, pasning, medicinering etc.?
- Krisehjælp til beboere/personale.
Afdæk behovet for ressourcer:
- Senge, rollatorer mm. rekvireres via Hjælpemiddelservice
For plejecentre henvises til brandinstruksen for det enkelte plejecentre. Instruksen indeholder planer for evakuering samt alarmering.
Handling
- Alarmer brandvæsenet på 1-1-2 – husk at angive nøjagtig adresse og mest hensigtsmæssige indkørsel til stedet. En person tager imod brandvæsenet.
- Forsøg straks at få eventuelle beboere med flere ud af rummet, hvor det brænder.
- Begræns skaden ved at lukke vinduer og døre.
- Evakuer truede beboere til nærmeste sikre opholdssted.
- Såfremt forsøg på selv at slukke ilden opgives, lukkes døre og vinduer i det brændende rum. Beboere evakueres om nødvendigt og om muligt ud i det fri eller nærmeste bygning.
- Sørg for at brandvæsenet straks ved ankomsten underrettes om eventuelle personer, der ikke er kommet i sikkerhed samt om hvor det brænder og brandens omfang.
- Områdeledelsen kontaktes med henblik på orientering af krisestaben, kontakt til pårørende, debriefing af de involverede medarbejdere, kriseforebyggelse og/eller behandling samt pressekontakt mv.
Ledelse og organisation
Indsatsledelsen fra Nordvestjyllands Brandvæsen og Midt- og Vestjyllands Politi leder indsatsen.
Institutionslederen samarbejder med indsatsledelsen og leder personalet på vagt.
Krisestaben kan efterfølgende blive involveret med henblik på genhusning af beboerne fra det ramte plejecenter. Genhusningen vil finde sted på andre plejecentre i kommunen
Bemanding og udstyr
- Personalet på vagt
- Tilkaldte ledelse
- Nordvestjyllands Brandvæsen
- Midt- og Vestjyllands Politi
Kommunikation
Områdelederen kontakter lederen af plejeboligenheden eller lederen af hjemmeplejen og informerer om episoden.
Lederen af plejeboligenheden/lederen af hjemmeplejen informerer Pleje- og Visitationschefen om episoden.
Pleje- og visitationschefen vurderer, om krisestaben skal indkaldes.
Områdelederen er ansvarlig for, at pårørende orienteres om situationen og en eventuel evakuering.
Områdelederen informerer personale på plejecentret
Oprettelser/revision
Godkendt af stedfortræder for pleje- og visitationschefen Marianne Frost, 6. december 2018.