SituationStrøm- og netværksforbindelse afbrydes uden varsel, og Beredskabsstyrelsen forventer at varigheden er længere end 2 timer og gældende for hele eller dele af landet. Meddelelsen vil sandsynligvis komme over FM radio.  Strømafbrydelse kan være kritisk for personer med iltapparater, respirator og ved at nødkaldeanlæg på plejecentrene er ude af drift. Desuden kan en strømafbrydelse have betydning for, hvorvidt elektriske hjælpemidler uden back-up-batteri er i drift ligesom det ikke vil være muligt at tilgå journaler mv.AlarmeringBeredskabsstyrelsen meddeler via FM radio.OpgaverOmrådelederen møder op på eget center og skaber overblik over situationen.  Områdelederen igangsætter beredskab og prioriterer de tilstedeværende ressourcer. HandlingOmrådeleder og medarbejdere følger de udarbejdede Action Cards for eget center samt myndigheders retningslinjer. Ledelse og organisationSkive Kommunes krisestab samles og leder og koordinerer herefter den samlede indsats for Pleje & Omsorg under krisen. Områdelederne på de enkelte plejecentre koordinerer driften af plejecentret og sikrer den nødvendige pleje og omsorg af centrets beboere. Bemanding og udstyrAlle medarbejdere følger den aktuelle vagtplan det første døgn. Alle medarbejdere der ikke er på arbejde, møder ind på egen arbejdsplads kl. 8.00 følgende morgen medmindre andet er aftalt med nærmeste leder. Områdelederen udarbejder en ny mødeplan, som dækker de følgende dage. KommunikationDet forventes at mobildækningen forsvinder inden for de første 2 timer idet den prioriteres til 112 opkald. Det er derfor ikke muligt at komme i kontakt med hinanden via mobiltelefoner. Krisestaben iværksætter et system, så administrative medarbejdere bringer beskeder mellem krisestab og plejecentre løbende.KontaktoplysningerIdet der ikke er mobildækning, skal plejecentrene selv holde sig opdaterede på myndighedernes udmeldinger som sendes på FM radio.Særlige opmærksomhederBorgere i dialyse, respirator og iltbrugere indlægges. Action Cards findes på kommunens intranet.Oprettelse/revisionDenne indsatsplan er udviklet af Mette Thisgaard Steffensen på vegne af arbejdsgruppen. Godkendt af Pleje- og Omsorgschef, Jan Bendix Jensen d. 1. oktober 2025.