Forebyggelse og tidlig opsporing Forebyggelse handler om at forhindre, at børn og unge bliver udsat for overgreb. Tidlig opsporing handler om at finde de børn eller unge, der bliver eller har været udsat for vold eller seksuelle overgreb, så det hurtigst muligt kan stoppes og barnet eller den unge får den rette hjælp og behandling. Forebyggelse kan ske på forskellige måder: Organisatorisk forebyggelse Faglig forebyggelse Personlig forebyggelse Forebyggelse og tidlig opsporing handler også om at have fokus på følgende: Mødet med børn og unge – integreret i samtale, relation, samvær og undervisning Gode procedurer ved ansættelse af nyt personale Etablering af en fælles forståelsesramme på den enkelte afdeling/ institution om begreberne vold og seksuelle overgreb Et godt tværfagligt samarbejde med tæt samarbejde omkring barnet/ den unge En kontinuerlig kompetenceudvikling, som blandt andet sikrer, at medarbejderne er opdateret på ny viden og kompetencer på området En klar bevidsthed både på institutionen samlet og hos hver enkelt medarbejder om procedurerne og retningslinjerne i forhold til beredskab, handling og sagsgange, når der opstår mistanke eller konkret kendskab til et overgreb En klar bevidsthed både på institutionen samlet og hos hver enkelt medarbejder om mulighederne for at indhente faglig sparring og rådgivning Fokuspunkter i arbejdet Åbenhed forebygger I et miljø, hvor det er naturligt at lufte sin tvivl og tale om, hvad man tænker – uden at skulle stilles til regnskab for det – stiger chancen for at opfange de alvorlige sager i tide. Alle emner skal kunne drøftes åbent – også vold og seksuelle overgreb. Omsorg skaber fortrolighed I et miljø, hvor børn føler sig trygge, og hvor hemmeligheder tages alvorligt og håndteres rigtigt, bliver det nemmere for børn og unge at betro sig til de voksne ansatte. Selvværd sætter grænser En fokuseret og fagligt velfunderet pædagogiske indsats for at styrke barnet – den unges selvværd, lære dem om deres krop og gøre dem bevidst om deres rettigheder, hjælper dem med at sætte grænserne det rigtige sted og sige fra. Spilleregler skaber klarhed På en institution, som har klare spilleregler for omgangsformen mellem børn og voksne, bliver det nemmere at reagere på det unormale og sætte en stopper for det uhensigtsmæssige samvær. Viden virker Når både ledere og medarbejdere er fagligt klædt på til at spotte tegn og signaler og samtidig ved, hvordan de skal reagere på bekymringer, mistanke og konkret viden, skaber det en tryghed, en naturlig opmærksomhed og en rettidig og korrekt håndtering den dag, hvor behovet faktisk opstår Godt i gang – arbejdet med børn og unge Alle medarbejdere kommer med forskellige normer. Det der virker indlysende for én medarbejder, er det ikke nødvendigvis for andre. Hvis I på de enkelte arbejdspladser vil drøfte, hvordan spillereglerne skal være hos, er det en god idé at starte med at få afstemt normerne og talt om, hvor grænserne går hos jer. Nedenfor følger en række spørgsmål, som kan være relevante for sådan en debat: Har vi her på institutionen den nødvendige viden om børn og unges normale seksuelle adfærd? Hvornår, hvor og hvor længe er det i orden, at voksne er alene med børn/unge? Er det i orden at give børn/unge kram? Knus? Kys? Kan vi sende nye medarbejdere alene på tur med børn og unge? Har vi regler for, hvem der sover sammen med børn/unge, når vi er på tur? Går man i bad/klæder om sammen med børn og unge? Hvilket sprog taler vi de voksne indbyrdes – og i forhold til barnet/ den unge Hvordan snakker vi om seksuelle handlinger, kønsorganer osv.? Hvilke ord bruger vi? Hvad er acceptabel påklædning her hos os? Er der situationer, som kan blive omfattet som kontroversielle, hvor vi skal have særlige regler, fx besked til nærmeste leder, notatpligt e.l.? Hvordan introduceres nye medarbejdere til spillereglerne? Hvordan fortæller vi forældrene og andre samarbejdspartnere om spillereglerne? Hvordan sikrer vi, at alle her på stedet kender til de fælles spilleregler? Skrive dem ned? Tage den op med faste mellemrum? Eller…? I kan hente inspiration på Socialstyrelsens hjemmeside, hvor I f.eks. kan finde skabeloner til udarbejdelse af lokale politikker.