Målgruppen for beredskabet
Beredskabsplanen henvender sig til alle professionelle, der i deres arbejde har kontakt med børn og unge under 18 år. Det gælder både:
- Ledere og ansatte i dagpleje, dagtilbud, skoler, skolefritidsordninger, klubber,
- Sundhedsplejen,
- Myndighedsrådgivere,
- Skole og dagtilbudssocialrådgivere
- PPR,
- UU
- Ansatte i behandlingstilbud til børn og unge og deres familier,
- Den kommunale tandpleje
- Plejefamilier
Medarbejdere på biblioteker, i svømmehaller og sportshaller
Definition af vold og overgreb – lovbestemmelser
Definitioner og begreber i sager om seksuelle overgreb og vold
For at kunne observere og reagere på viden eller mistanke om psykisk eller fysisk vold og seksuelle overgreb er det nødvendigt at definere, hvad der forstås ved vold og seksuelle overgreb.
I dette beredskab har vi taget afsæt i de definitioner som Socialstyrelsen anvender for seksuelle overgreb og fysisk og psykisk vold.
Hvad er seksuelle overgreb
- Den voksne udnytter barnets tillid
- Det seksuelle overgreb krænker barnets integritet
- Det er en handling, som barnet ikke kan forstå eller misforstår og som barnet ikke er modent til at give samtykke til
- Det seksuelle overgreb er udtryk for den voksnes behov og på den voksnes betingelser, eller et udtryk for børn og unge, der udsætter andre børn og unge for seksuelt grænseoverskridende adfærd
- Det er en handling, som overskrider samfundets lovgivning og den almindelige moral
Hvad siger loven om seksuelle overgreb?
- Strafferetligt er området seksuelle overgreb opdelt i en række kategorier af strafbare handlinger, jf. følgende paragraffer i Straffeloven:
§ 210. Incest. Dvs. samleje med slægtning i nedadstigende linje eller samleje mellem bror og søster. - § 216 voldtægt
- §§ 219, 222, 223, 225. Samleje eller andet seksuelt forhold end samleje med et barn under 15 år – dog 18 år, hvis barnet eller den unge er betroet til undervisning/opdragelse.
- § 224, 225. Køb af seksuelle ydelser fra personer under 18 år.
- §§ 226, 232, 234, 235. Blufærdighedskrænkelse (blotteri, beføling, beluring, verbal uterlighed) samt optagelse, besiddelse og udbredelse af fotos/film osv. af person under 18 år.
Definition på vold (fysisk og psykisk)
”Vold er en handling eller trussel, der uanset formålet kan krænke en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen – uanset om personen er et barn eller en voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt.
Uanset typen af vold, der begås mod et barn, så er der tale om en adfærd fra forældrene eller andre omsorgsgivere, som er ødelæggende for eller forhindre udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Enhver form for vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare.”
- Strafferetligt er vold opdelt i en række kategorier af strafbare handlinger med beskrivelse af strafferammer, jf. følgende paragraffer i straffeloven.
§ 244. Den, som øver vold eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. - § 245. Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med 5 fængsel indtil 6 år. Har et sådan legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed.
- § 245 a. Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år.
- § 246. Har et legemsangreb været af så grov beskaffenhed eller har haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år
Med fysisk vold forstås et bredt spektrum af vold fra f.eks. skub og lussinger, grovere vold som fx knytnæveslag, spark, slag med genstande og til direkte mishandling.
Psykisk vold kan f.eks. bestå af direkte trusler, nedvurderende og ydmygende adfærd, kontrol og isolation.
En særlig form for psykisk vold er den latente vold – hvor den, der er udsat for vold er bevidst om, at volden kan opstå. Latent vold kan opleves som den mest dominerende form for vold, fordi risikoen for ny vold gør, at al adfærd bliver strategisk for at undgå ny vold. Kilde: Socialministeriets hjemmeside omkring psykisk vold
Mobning anses også for at være psykisk vold. Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. For eksempel en bestemt elev.
Mobning kan ske ved, at en bestemt person udpeges som mærkelig eller utilstrækkelig og dermed ikke som en del af gruppen.
På den måde skader man denne person, man forfølger ham/hende og stopper ikke med at drille, slå, råbe, skrive dårlige ting eller grine, selv om den anden siger stop.
Når man mobber, bruger man sin magt på en meget negativ måde: Man gør sig til herre og dommer over en anden person, som man forsøger at skade.
Det er mobning, når andre ikke respekterer en bestemt person og dennes grænser for, hvad der er acceptabelt. Det er mobning, når man ser ned på en anden person og bevidst nedgør.
Særligt om grooming
Begrebet grooming anvendes om den proces, hvor krænkeren bearbejder, overtaler, forfører og manipulerer et barn eller en ung til at medvirke i seksuelle aktiviteter. Der er tale om en proces, hvor krænkeren gradvis opbygger en relation. Grooming kan også foregå online.
En relation, som senere gør det muligt at udsætte barnet eller den unge for et seksuelt overgreb. Den manipulation og gradvise nedbrydning af barnets grænser, der finder sted kan være en langvarig og skjult proces. Det er vigtigt at fagpersoner har viden om og kan identificere denne proces i arbejdet med at opspore og forhindre seksuelle overgreb.
Digitale overgreb og krænkelser
Digitale medier har åbnet nye muligheder for, at seksuelle digitale overgreb kan finde sted, for internettet og mobiltelefoner er en helt naturlig del af børns og unges hverdag.
Grooming nævnes ofte i sammenhæng med digitale medier, hvor den voksne på Nettet eller via chat kan udgive sig for at være et barn eller en ung og dermed opnå kontakt til et barn med den hensigt at begå overgreb.
Når grooming ofte foregår via internettet, skyldes det, at det oftest er let at skabe kontakt via internet-chat, hvor formålet netop er at være i kontakt, og hvor den voksne lettere end ved andre former for kontakt kan skjule eller sløre sin identitet.
Den voksne ”vil gradvist skabe en (nær) følelsesmæssig relation baseret på fortrolighed og afhængighed, hvorpå den voksne vil begynde at afprøve relationens bæredygtighed, f.eks. ved at fremsætte forskellige krav og ønsker, ligesom den voksne vil berøre seksuelle emner og afprøve barnets seksuelle grænser. Dette vil blandt andet kunne være i form af spørgsmål vedrørende barnets seksuelle erfaringer og udveksling af billeder med seksuelle motiver. Den voksne udnytter i den forbindelse, at børn ofte har behov for at tale om seksuelle emner, og at dette behov ikke altid kan opfyldes gennem familie og venner.
Møder den voksne modstand fra barnet, vil den voksne ofte reagere med sårede følelser, trusler om at afbryde relationen til barnet eller ved på ny at bearbejde tillidsforholdet mellem den voksne og barnet.
Når den voksne føler sig sikker på relationen til barnet, vil den voksne gradvist afsløre sin rigtige identitet og foreslå et personligt møde med barnet, hvor det seksuelle overgreb finder sted – eventuelt efter flere møder og gradvise tilnærmelser. Efter det seksuelle overgreb vil den voksne typisk forsøge at give barnet en følelse af skyld eller ansvar for overgrebet eller fremsætte trusler mod barnet med henblik på at undgå, at barnet fortæller andre om overgrebet. Barnet vil typisk ikke i tide erkende, at den voksne ikke har reelle hensigter, eller ikke turde betro sig til andre af frygt for reaktionerne.
Kilde: 'Politiets hjemmeside'.
Læs mere om grooming, digitale overgreb og krænkelser på Børns Vilkårs hjemmeside.
Hvad siger loven
Ifølge dansk lovgivning er billeder og film ulovlige, når de viser konkrete seksuelle aktiviteter med børn under 18 år, og billeder af børn under 18 år i seksuelle krænkende situationer. Dansk lovgivning om børnepornografi og overgrebsbilleder følger lovgivningen i EU. Loven blev sidst ændret i 2009. Det er ulovligt bevidst at søge efter eller ”gøre sig bekendt med” billeder af seksuelle overgreb på børn.
Forældreansvarsloven
”Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende handling” Forældreansvarslovens § 2 stk. 2
Det er væsentligt, at alle børn såvel som voksne ved, at det er ulovligt at dele billeder, film, optagelser og lignende med krænkende indhold.
Forebyggelse og tidlig opsporing
Forebyggelse og tidlig opsporing
Forebyggelse handler om at forhindre, at børn og unge bliver udsat for overgreb.
Tidlig opsporing handler om at finde de børn eller unge, der bliver eller har været udsat for vold eller seksuelle overgreb, så det hurtigst muligt kan stoppes og barnet eller den unge får den rette hjælp og behandling.
Forebyggelse kan ske på forskellige måder:
- Organisatorisk forebyggelse
- Faglig forebyggelse
- Personlig forebyggelse
Forebyggelse og tidlig opsporing handler også om at have fokus på følgende:
- Mødet med børn og unge – integreret i samtale, relation, samvær og undervisning
- Gode procedurer ved ansættelse af nyt personale
- Etablering af en fælles forståelsesramme på den enkelte afdeling/ institution om begreberne vold og seksuelle overgreb
- Et godt tværfagligt samarbejde med tæt samarbejde omkring barnet/ den unge
- En kontinuerlig kompetenceudvikling, som bl.a. sikrer, at medarbejderne er opdateret på ny viden og kompetencer på området
- En klar bevidsthed både på institutionen samlet og hos hver enkelt medarbejder om procedurerne og retningslinjerne i forhold til beredskab, handling og sagsgange, når der opstår mistanke eller konkret kendskab til et overgreb
- En klar bevidsthed både på institutionen samlet og hos hver enkelt medarbejder om mulighederne for at indhente faglig sparring og rådgivning
Fokuspunkter i arbejdet
- Åbenhed forebygger
- I et miljø, hvor det er naturligt at lufte sin tvivl og tale om, hvad man tænker – uden at skulle stilles til regnskab for det – stiger chancen for at opfange de alvorlige sager i tide. Alle emner skal kunne drøftes åbent – også vold og seksuelle overgreb.
- Omsorg skaber fortrolighed
- I et miljø, hvor børn føler sig trygge, og hvor hemmeligheder tages alvorligt og håndteres rigtigt, bliver det nemmere for børn og unge at betro sig til de voksne ansatte.
- Selvværd sætter grænser
- En fokuseret og fagligt velfunderet pædagogiske indsats for at styrke barnet – den unges selvværd, lære dem om deres krop og gøre dem bevidst om deres rettigheder, hjælper dem med at sætte grænserne det rigtige sted og sige fra.
- Spilleregler skaber klarhed
- På en institution, som har klare spilleregler for omgangsformen mellem børn og voksne, bliver det nemmere at reagere på det unormale og sætte en stopper for det uhensigtsmæssige samvær.
- Viden virker
- Når både ledere og medarbejdere er fagligt klædt på til at spotte tegn og signaler og samtidig ved, hvordan de skal reagere på bekymringer, mistanke og konkret viden, skaber det en tryghed, en naturlig opmærksomhed og en rettidig og korrekt håndtering den dag, hvor behovet faktisk opstår
Godt i gang – arbejdet med børn og unge
Alle medarbejdere kommer med forskellige normer. Det der virker indlysende for én medarbejder, er det ikke nødvendigvis for andre. Hvis I på de enkelte arbejdspladser vil drøfte, hvordan spillereglerne skal være hos, er det en god idé at starte med at få afstemt normerne og talt om, hvor grænserne går hos jer.
Nedenfor følger en række spørgsmål, som kan være relevante for sådan en debat:
- Har vi her på institutionen den nødvendige viden om børn og unges normale seksuelle adfærd?
- Hvornår, hvor og hvor længe er det i orden, at voksne er alene med børn/unge?
- Er det i orden at give børn/unge kram? Knus? Kys?
- Kan vi sende nye medarbejdere alene på tur med børn og unge?
- Har vi regler for, hvem der sover sammen med børn/unge, når vi er på tur?
- Går man i bad/klæder om sammen med børn og unge?
- Hvilket sprog taler vi de voksne indbyrdes – og i forhold til barnet/ den unge
- Hvordan snakker vi om seksuelle handlinger, kønsorganer osv.? Hvilke ord bruger vi?
- Hvad er acceptabel påklædning her hos os?
- Er der situationer, som kan blive omfattet som kontroversielle, hvor vi skal have særlige regler, fx besked til nærmeste leder, notatpligt e.l.?
- Hvordan introduceres nye medarbejdere til spillereglerne?
- Hvordan fortæller vi forældrene og andre samarbejdspartnere om spillereglerne?
- Hvordan sikrer vi, at alle her på stedet kender til de fælles spilleregler? Skrive dem ned? Tage den op med faste mellemrum? Eller…?
I kan hente inspiration på Socialstyrelsens hjemmeside, hvor I f.eks. kan finde skabeloner til udarbejdelse af lokale politikker.
Mulige tegn og reaktioner – seksuelle overgreb
I nedenstående oversigt beskrives en række forskellige mulige tegn og reaktioner på seksuelle overgreb Der skelnes mellem fysiske, psykiske og sociale/adfærdsmæssige tegn og reaktioner. Der sondres ligeledes mellem de tegn og reaktioner henholdsvis småbørn, mellemstore børn og teenagere særligt kan udvise.
Fysiske tegn
Småbørn
- Rødmen, irritation omkring kønsorganer, skede- og endetarmsåbning
- Smerte, kløe, udslæt omkring kønsorganer, skede- og endetarmsåbning
- Vaginal blødning, blødning fra kønsorganer og endetarmsåbning
- Blærebetændelse, skedekatar
- Blod i underbukserne
- Have svært ved at gå eller sidde
- Mave- og fordøjelsesvanskeligheder
- Klager over utilpashed
- Stoppe ting/objekter op i skede- og endetarmsåbning
- Ufrivillig vandladning, encoprese
- Revner i mundvige, sår i munden
- Pådragelse af seksuelt overførte sygdomme
- Synkebesvær, ubehag ift. bestemte fødevarer
- Usædvanlig kropslugt (sæd)
- Følger ikke normal vækstkurve
Mellemstore børn
Mellemstore børn vil udvise de samme fysiske tegn og symptomer som småbørn. Herudover:
- Psykosomatiske klager over smerter i underlivet, hovedpine, mavepine m.m.
- Vanskeligheder med kropslig kontakt, berøring
- Mangelfuld eller overdreven personlig hygiejne
Teenagere
Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover:
- Tidlig seksuel aktivitet
- Tidlig graviditet og abort
- Forsøg på at tilbageholde/ skjule fysisk udvikling
Psykiske tegn
Småbørn
- Humørsvingninger
- Tristhed
- Angst
- Uforklarlig gråd, skrigeture
- Mareridt, bange for at falde i søvn
- Udvise ligegyldighed, robot-lignende adfærd
- Ensomhedsfølelse
- Isolation
- Reagerer ikke på opfordring på kontakt, trækker sig ind i sig selv/i en skal
- Mistillid til voksne
- Utryg tilknytning
- Dissociation
- Ukritisk i kontakten til andre
Mellemstore børn
Mellemstore børn vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn. Herudover:
- Lav selvfølelse
- Magtesløshed
- Apati
- Skyldfølelse
- Skamfølelse
- Begyndende depression
- Indadvendthed
Teenagere
Teenagere vil udvise de samme psykiske tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover:
- Depression
- Mistillid til andre
- Manglende identitetsfølelse
- Forvirret omkring kønsidentitet
- Forøget skyld- og skamfølelse
Sociale og adfærdsmæssige tegn
Småbørn
- Ændring i adfærd
- Seksualiseret adfærd
- Overdreven/tvangspræget onani
- Usædvanlig interesse i og viden om seksualitet ud over alders- og udviklingsmæssigt niveau
- Koncentrationsvanskeligheder f.eks. ved leg og samvær med andre
- Leg med dukker, hvor seksuelle overgreb illustreres
- Regredierende adfærd, babysprog
- Udadreagerende, aggressiv adfærd, sparke, slå, bide
- Hyperaktivitet
- Frustration og vrede
- Frygt for og modvilje mod bestemte personer eller steder
- Umotiveret gråd
- Tavshed
- Påførelse af selvforskyldt smerte, banke hovedet ind i ting, trække i hår, skære i sin krop
Mellemstore børn
Mellemstore børn vil udvise de samme sociale tegn og symptomer som småbørn. Herudover:
- Indlæringsvanskeligheder, manglende koncentration
- Udvise voksen seksuel adfærd, gå forførende, flirtende
- Påfaldende påklædning
- Manglende blufærdighed eller overdreven blufærdighed ift. egen krop og i relation til omgivelserne
- Begyndende selvdestruktiv adfærd
- Tab af kompetencer
- Begyndende udvikling af beskyttelsesstrategier for at undgå seksuelle overgreb eller afsløring heraf
- Mobning
- Begyndende selvmordstanker
Teenagere
Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover:
- Selvskadende adfærd, cutting, selvmordstanker- og forsøg
- Spiseforstyrrelser
- Alkohol og stofmisbrug
- Udvise pseudomodenhed
- Hemmelighedsfulde, skamfulde
- Udvikling af specielt kropssprog, kropsholdning
Mulige tegn og reaktioner – vold
I nedenstående oversigt beskrives en række forskellige mulige tegn og reaktioner på vold. Der skelnes mellem fysiske, psykiske og sociale/ adfærdsmæssige tegn og reaktioner.
Fysiske tegn
- Mærker efter slag
- Brandmærker
- Sår på kroppen
- Mærker efter kvælningsforsøg
- Brud på arme og ben, kraveben eller andre knoglebrud
- Symptomer på ’shaken baby syndrome’
- Hyppige skadestuebesøg
- Psykosomatiske klager
- Vanskeligheder med kropslig kontakt, berøring
- Søvnvanskeligheder
Psykiske tegn
- Tristhed
- Indadvendthed
- Ensomhedsfølelse, føler sig anderledes
- Isolation
- Utryg tilknytning
- Mistillid til voksne
- Dissociation
- Lav selvfølelse
- Hjælpeløshed, magtesløshed
- Skyldfølelse, skamfølelse
- Begyndende depression
- Manglende identitetsfølelse
- Svært ved at løsrive sig fra forældre/løsriver sig for hurtigt
- Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD)
Sociale og adfærdsmæssige tegn
- Koncentrationsvanskeligheder ift. leg og samvær med andre
- Leg med f.eks. dukker, hvor vold illustreres
- Vanskeligheder med impulskontrol
- Indlæringsvanskeligheder
- Tab af kompetencer
- Udadreagerende, aggressiv adfærd
- Følelse af frustration og vrede
- Hyperaktivitet, hypersensitivitet
- Angst
- Selvdestruktiv og selvskadende adfærd
- Udvikling af beskyttelsesstrategier for at undgå vold eller afsløring heraf
- Overtilpassethed
- Vanskeligheder med at regulere følelser
Grooming
Begrebet grooming anvendes om den proces, hvor krænkeren bearbejder, overtaler, forfører og manipulerer et barn eller en ung til at medvirke i seksuelle aktiviteter. Der er tale om en proces, hvor krænkeren gradvis opbygger en relation. Grooming kan også foregå online.
En relation, som senere gør det muligt at udsætte barnet eller den unge for et seksuelt overgreb. Den manipulation og gradvise nedbrydning af barnets grænser, der finder sted kan være en langvarig og skjult proces. Det er vigtigt at fagpersoner har viden om og kan identificere denne proces i arbejdet med at opspore og forhindre seksuelle overgreb.
Digitale overgreb og krænkelser
Digitale medier har åbnet nye muligheder for, at seksuelle digitale overgreb kan finde sted, for internettet og mobiltelefoner er en helt naturlig del af børns og unges hverdag.
Grooming nævnes ofte i sammenhæng med digitale medier, hvor den voksne på Nettet eller via chat kan udgive sig for at være et barn eller en ung og dermed opnå kontakt til et barn med den hensigt at begå overgreb.
Når grooming ofte foregår via internettet, skyldes det, at det oftest er let at skabe kontakt via internet-chat, hvor formålet netop er at være i kontakt, og hvor den voksne lettere end ved andre former for kontakt kan skjule eller sløre sin identitet.
Den voksne ”vil gradvist skabe en (nær) følelsesmæssig relation baseret på fortrolighed og afhængighed, hvorpå den voksne vil begynde at afprøve relationens bæredygtighed, f.eks. ved at fremsætte forskellige krav og ønsker, ligesom den voksne vil berøre seksuelle emner og afprøve barnets seksuelle grænser. Dette vil bl.a. kunne være i form af spørgsmål vedrørende barnets seksuelle erfaringer og udveksling af billeder med seksuelle motiver. Den voksne udnytter i den forbindelse, at børn ofte har behov for at tale om seksuelle emner, og at dette behov ikke altid kan opfyldes gennem familie og venner.
Møder den voksne modstand fra barnet, vil den voksne ofte reagere med sårede følelser, trusler om at afbryde relationen til barnet eller ved på ny at bearbejde tillidsforholdet mellem den voksne og barnet.
Når den voksne føler sig sikker på relationen til barnet, vil den voksne gradvist afsløre sin rigtige identitet og foreslå et personligt møde med barnet, hvor det seksuelle overgreb finder sted – eventuelt efter flere møder og gradvise tilnærmelser. Efter det seksuelle overgreb vil den voksne typisk forsøge at give barnet en følelse af skyld eller ansvar for overgrebet eller fremsætte trusler mod barnet med henblik på at undgå, at barnet fortæller andre om overgrebet. Barnet vil typisk ikke i tide erkende, at den voksne ikke har reelle hensigter, eller ikke turde betro sig til andre af frygt for reaktionerne.
Kilde: Politiet
Læs mere om grooming, digitale overgreb og krænkelser på Børns Vilkårs hjemmeside
Læs mere om grooming, digitale overgreb og krænkelser på Red Barnets hjemmeside