Korterevarende strømafbrydelse i et geografisk område med et eller flere af Kultur- og Familieforvaltningens institutioner hvor strømafbrydelsen forventes at vare i mindst 2 timer. Ved strømafbrydelse er det ikke muligt at tilgå eller udskrive f.eks. digitale ressourcer, elektronisk dokumentation mm. fra almindelige computere. Denne indsatsplan beskriver de overordnede veje til alarmering og kommunikation i forbindelse med en kontrolleret, korterevarende strømafbrydelse – et såkaldt Brown-out. Det vurderes ikke, at der ifm. korterevarende strømafbrydelser er livstruende funktioner i regi af Kultur- og Familieforvaltningen hverken på kort eller længere sigt. Alle institutioner i regi af Kultur- og Familieforvaltningen har udarbejdet lokale nødplaner, der kan iværksættes efter behov.