Luk alle
Åben alle

Luk alle
Åben alle

Den danske tilgang til at forebygge ekstremisme tager udgangspunkt i, at ekstremisme har
mange forskellige negative konsekvenser. Ikke alene forårsager ekstremisme terrorhandlinger,
vold, trusler, hærværk og andre hadmotiverede forbrydelser; ekstremisme kan også skade menneskers sociale trivsel og demokratiske dannelse.

Skive Kommune er kendetegnet ved at borgerne oplever, at de har en tryg og sikker tilværelse.
Med sit fokus på forebyggelse, er denne beredskabsplan med til at sikre, at kommunens borgere
også i fremtiden kan og vil føle sig trygge.

I samfundet som helhed, herunder Skive Kommune og landets øvrige kommuner, ude i de enkelte boligområder, på skoler, i asylcentre m.v. opleves der et stigende antal bekymringer omkring ekstremisme og radikalisering, og episoder i såvel ind- som udland har medført, at fokus på
ekstremisme og radikalisering nu også er en lokal forpligtigelse.

Samtidig med at der er grundlag for øget fokus på ekstremisme og radikalisering, stiger behovet
for en målrettet forebyggende indsats. Med denne beredskabsplan vil Skive Kommune styrke
den kommunale forebyggende indsats i forhold til ekstremisme og radikalisering, og herunder

sikre at:

  • der er fokus på ekstremisme i det forebyggende arbejde
  • alle relevante aktører har den nødvendige viden og de rette redskaber til at bidrage til indsatser og til at agere ved en konkret bekymring
  • det tværfaglige samarbejde fastholdes og om muligt styrkes
  • der er tydelige operationel organisering, så alle henvendelser omkring ekstremisme når
    frem til og håndteres i Infohus-Skive
  • der er en høj grad at handlingsparathed ved en bekymring

1.1 Mål

Med denne beredskabsplan vil Skive Kommune gennem tidlige og fokuserede forebyggelsesindsatser sikre, at der fortsat er en lav grad af risiko for ekstremisme og radikalisering. Ligeledes skal
beredskabsplanen sikre, at der ved en bekymring for ekstremisme og radikalisering, er et tydeligt
beredskab, der sætter ind i forhold til såvel unge under 18 år som voksne. Det er ligeledes centralt, at beredskabsplanen er forankret ud i alle hjørner af Skive Kommune. Beredskabsplanen
skal ses som selvstændig, der har sit udgangspunkt i Skive Kommunes overordnede værdigrundlag samt afsæt i den overordnede handleplan for forebyggelse (2018).

Overordnet set skal beredskabsplanen:

  • sikre at forebyggelsen i forhold til ekstremisme og radikalisering er systematisk og målrettet.
  • sikre at der er fokus på området, og at der finder en koordination sted mellem de forebyggende tiltag, de foregribende indsatser og de konkrete indgribende indsatser på tværs af
    forvaltninger og sektorer.
  • fastholde og udbygge samarbejdet imellem aktører internt og eksternt i kommunen.
  • sikre en hurtig og målrettet indgriben ved henvendelser, bekymringer, situationer m.v.
  • sikre en høj grad af viden om ekstremisme blandt frontmedarbejdere, undervisere i udskoling og på ungdomsuddannelser samt i SSP netværket.


1.2 Ansvar og opfølgning

Ansvaret for dette område fordeler sig på et politisk, strategisk og operationelt niveau, som er
opstillet i nedenstående figur. Denne gennemgås i afsnittet omkring organisering.

Organisering internt, eksternt og på politisk, strategisk og operationelt niveau

Beredskabsplanen revideres hvert fjerde år af Kultur- og Familieforvaltningen.

1.3 Definitioner og bekymringstegn

Ekstremisme: Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legitimere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med.

Ekstremisme er et fænomen under løbende forandring. Det kommer til udtryk på mange forskellige måder. For eksempel ved at emner som migration, globalisering, væbnede konflikter, klima, biodiversitet, dyrevelfærd, kønsidentiteter m.v. behandles på nye måder eller tages op i nye sammenhænge, hvor man – implicit eller eksplicit – søger at legitimere vold og andre kriminelle handlinger.

De væsentligste former for ekstremisme i Danmark er ekstrem islamisme, højreekstremisme og venstreekstremisme. 

Radikalisering: Radikalisering betegner en kortere eller længerevarende proces, hvor en person tilslutter sig ekstremistiske synspunkter eller legitimerer sine handlinger efter ekstremistisk ideologi.

Både erfaring og forskning viser, at alle individers og gruppers veje til ekstremisme er forskellige og typisk foregår i et komplekst samspil mellem faktorer på samfunds-, gruppe- og individniveau.

1.3.1 Bekymrende tegn du kan være opmærksom på

Det kan være svært at vide, om der er grund til at være bekymret. Men der er en række opmærksomhedspunkter, som kan være tegn på, at en person er involveret i ekstremisme eller er på vej til at blive det. Når en række adfærdsændringer og bekymrende tegn optræder på samme tid, kan der være grund til at reagere på det, så bekymringen kan blive undersøgt nærmere.

Opmærksomhedspunkterne er derfor ikke en tjekliste, men alene et hjælperedskab.

Individuelle opmærksomhedspunkter:

  • Udviser voldsparathed, fx ved at være involveret i voldshandlinger eller voldelige sammenstød.
  • Viser interesse for at rejse til udlandet og deltage i konflikter eller træningsaktiviteter, hvor ekstreme grupper er involveret.
  • Opsøger hjemmesider, litteratur eller film med ekstremistiske eller voldslegitimerende budskaber.
  • Truer, chikanerer eller udøver socialt pres over for andre.
  • Er involveret i begivenheder med hadefulde eller voldslegitimerende budskaber.
  • Udbreder voldslegitimerende budskaber, fx via sociale medier.
  • Viser stor optagethed af en bestemt sag eller person.
  • Udtrykker foragt for og intolerance over for andres holdninger.
  • Har en prædikende og moraliserende adfærd.
  • Udviser tilknytning til ekstreme budskaber gennem sin påklædning, sit udseende eller brug af totalitære symboler.

Opmærksomhedspunkter om sociale forhold og personens netværk:

  • Færdes i miljøer med let adgang til våben.
  • Har social omgang med personer eller grupper, som har ekstreme holdninger.
  • Isolerer sig og tager afstand fra familie og hidtidige venskaber.
  • Afbryder uddannelse, opsiger job og anden tilknytning til det omgivende samfund.
  • Familien er dysfunktionel.

Kilde: stopekstremisme.dk

2.1 Organisering

Skive Kommune har placeret forebyggelsesindsatsen i forhold til ekstremisme og radikalisering under SSP. Overordnet set opererer SSP samarbejdet i Skive Kommune på såvel politisk niveau (kredsråd), strategisk niveau (Lokalråd) og operativt niveau SSP samt SSP+. SSP fritidsvejledernetværket for børn indtil de forlader 9. klasse. SSP+ er i Skive Kommune den del af SSP-netværket, der varetager kriminel præventiv forebyggelse for unge efter 9. klassetrin. SSP+ varetager ligeledes den kriminalpræventive forebyggelse for borgere over 18 år.

Som udgangspunkt behandles enhver henvendelse omhandlende ekstremisme og radikalisering efter retsplejelovens § 115. Herefter tages der stilling til det videre forløb.

Der er tre overordnede niveauer i organiseringen af det tværsektorielle samarbejde om forebyggelse af ekstremisme og radikalisering: Politisk niveau, strategisk niveau og operationelt niveau.

  • Det politiske niveau har ejerskab over, og ansvaret for, de overordnede linjer i beredskabsplanen og arbejdet med den.
  • Det strategiske niveau er beslutningstagere i forhold til konkret vedtagelse af strategier, metoder og organisering indenfor de rammer der sættes fra politisk niveau.
  • Det operationelle niveau er udførerledet i organisationen. Dette niveau udmønter handlinger på borgerniveau, og det er her den konkrete viden om lokale forhold indsamles og benyttes i forhold til handleplanens formål.

Niveauerne er hierarkisk inddelt hvor ansvar går opad og udmøntning går nedad. Dertil kommer opdelingen i henholdsvis ’internt’ og ’eksternt’, i forhold til samarbejdsforaene lokalt og regionalt. Der vil på alle niveauer være behov for koordinering, vidensudveksling og rolleafklaring med det tilsvarende niveau i det andet samarbejdsforum.

2.2 Infohus-samarbejdet og Infohus Skive

Skive Kommune er en del af infohus-samarbejdet, som er et kriminalpræventivt samarbejdsforum. SSP er repræsenteret i det tværkommunale forum Infohus Midt- og Vestjylland. Infohus Midt- og Vestjylland er et samarbejde mellem Midt- og Vestjyllands Politi og kommunerne i Midt- og Vestjylland. PET og Nationalt center for Forebyggelse af Ekstremisme (Styrelsen for International Rekruttering og Integration) fungerer som aktive sparringspartnere i Infohus regi. Der afholdes møder kvartalsvis.

Skive Kommune har ligeledes et lokalt infohus, som er forankret i Kultur- og Familieforvaltningen. Her mødes specialuddannet kommunalt personel fra såvel unge- som voksenområdet (deltagere i Infohus Midt- og Vestjylland). Lederen af SSP er tovholder i Infohus-Skive. Infohus-Skive tager imod og håndterer bekymringshenvendelser omhandlende ekstremisme og radikalisering jævnfør action cards (bilag 1).

Infohusenes primære opgave er at analysere og vurdere konkrete bekymringer og samtidig at være et forum, hvor myndighederne kan dele viden om lokale udfordringer og tendenser. De involverede repræsentanter opererer i henhold til gældende lovgivning inden for eget myndighedsområde. Infohusene er organiseret i to strukturer, infohus Skive og infohus netværk.

Det er således ikke et forum for myndighedsbeslutninger. De respektive myndigheder forvalter og iværksætter selv foranstaltninger og tiltag i henhold til gældende lovgivning.

Henvendelser fra borgere og fagprofessionelle vedrørende bekymringer for radikalisering og ekstremisme spænder bredt fra individer, der mistrives, til personer, der potentielt udgør en sikkerhedsrisiko.

Eksempler på forskellige udfordringer er blandt andet erfaringer og sager med personer, som rejser til konfliktområder, personer, der radikaliseres under afsoning og bekymringer for borgere med psykiatriske diagnoser. Af andre udfordringer kan nævnes bekymringer for voldsparathed og tilknytning til kriminelle miljøer, traumatisering, udsathed og marginalisering. Radikalisering, rekruttering og deling af ekstremistisk materiale online har ligeledes været genstand for opmærksomhed i infohusene de seneste år.

Skive Kommune og politi modtager løbende henvendelser, hvoraf nogle har en karakter, som falder inden for infohusenes arbejdsområde. Det er risikoen for kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv, der definerer, hvorvidt en bekymring er relevant at arbejde videre med i regi af infohuset.

2.2.1 Procedure for modtagelse og håndtering af bekymring vedr. ekstremisme

Alle der har en aktuel bekymring omkring ekstremisme og radikalisering kan henvende sig til infohuset med deres bekymring. Dette kan ske via mail infohus@skivekommune.dk eller telefon 99157770. Her vil Infohus-Skive besvare henvendelsen.

Straks en henvendelse er indkommet, vil det blive vurderet, om det er en Infohus-sag.

I sager hvor det er vurderet, at der er tale om en Infohus-sag, vil Infohus-Skive blive indkaldt. Sammensætningen af deltagere i Infohuset sikrer, at relevante forvaltninger inddrages.

Infohus-Skive håndterer i første omgang den indkomne sag ved en risikovurdering, hvor Politi og kommune i fællesskab bistår med relevant viden.

Hvis risikovurdering peger i retning af en lokal indsats, indkaldes Infohus-Skives deltagere (+ eventuelt ad hoc deltagere) til et Infohusmøde, hvor der laves en strategisk analyse ved brug af vurderingsværktøjet til anvendelse ved bekymringer for ekstremisme.

I forhold til registrering skal kommunen lave et mødenotat om hvor, hvornår og hvem der har deltaget i mødet og hvilke emner der har været drøftet. Konkrete beslutninger behøver ikke fremgå af notatet.

2.2.2 Infohus netværk

Infohus netværk er et tværsektorielt mødeforum for infohustovholdere fra politi, kommuner, kriminalforsorgen samt repræsentanter fra andre myndigheder inden for hver af de 12 politikredse.

På møderne drøfter myndighederne udfordringer og tendenser, deler viden om metoder og evt. deler erfaringer med håndtering af bekymringer i anonymiseret form.

Ved forebyggelse af risikoadfærd viser erfaringer, at en tilgang på flere niveauer, styrker og effektiviserer forebyggelsen. Skive Kommune har derfor valgt at tage sit indsatsmæssige udgangspunkt i nedenstående model fra WHO:

Trekantsmodel over indsatsniveauer: Generel, specifik, målrettet

Forebyggelsestrekanten illustrerer, at en effektiv forebyggende indsats bygger på at sikre sammenhæng og passende volumen mellem de tre niveauer for forebyggelse; generel, specifik og målrettet indsats.

3.1 Generelle indsatser

Niveaubeskrivelse: Forebyggelsen retter sig imod alle borgere i Skive Kommune. Indsatsen er kendetegnet ved at være generel og videns overførende af kritisk sans og holdningspåvirkende igennem dialog. Af eksempler på dette kan nævnes den obligatoriske undervisning og specielle temaforløb i skolerne i emner som sundhed, kriminalitet, alkohol, misbrug, mobning og demokratisk dannelse.

3.1.1 Mål for Skive Kommune:

  • At forebygge radikaliseringsprocesser og ekstremistisk adfærd gennem tidlig forebyggende indsats
  • Implementere og målrette demokratifremmende undervisning
  • At øge frontpersonale og fagpersoners viden omkring ekstremisme og radikalisering
  • Sikre at forebyggelsen i forhold til ekstremisme og radikalisering er systematisk og målrettet
  • Sikre en høj grad af tværfaglighed og tværsektoriel involvering

3.1.2 Indsatser:

  • Formidling af Skive Kommunes handleplan for ekstremisme og radikalisering ud i Skive Kommune (Ansvarlig: SSP og Forebyggelses Forum)
  • Faglig opkvalificering af frontpersonel. Blandt andet ved at arrangere korte temadage efter behov (Ansvarlig: Infohus Skive)
  • En høj grad af vigtig opdateret vidensdeling via Infohus Midt- og Vestjylland (Ansvarlig: Infohus Skive)
  • Fortløbende fokus på ekstremisme og radikalisering i SSP netværksgrupperne (Ansvarlig: SSP)
  • Registrering og kortlægning af lokale begivenheder (Ansvarlig: SSP)

3.2 Specifikke indsatser

Niveaubeskrivelse: Retter sig mod personer i Skive kommune, hvis adfærd og handlingsmønstre er bekymrende herunder deres opvækst, og livskvalitet. Samtidig er det personer der er sårbare overfor radikalisering, og dermed i risiko for rekruttering til ekstremistiske miljøer. De viser eventuelt konkrete begyndende tegn på at være i en radikaliseringsproces. Målet er at forebygge risikoadfærd, inden den udvikler sig i mere alvorlig retning.

3.2.1 Mål for Skive Kommune:

  • Tæt samarbejde mellem Infohus Skive, SSP netværket og myndigheder
  • Høj grad af struktureret og kvalificeret handlingsparathed
  • Parathed til hurtig handling

3.2.2 Indsatser:

  • Klæde frontpersonel på til identifikation og håndtering af tegn på radikalisering (Ansvarlig: Infohus Skive + SSP)
  • Fortsat faglig opkvalificering af nøglepersoner (Ansvarlig: Infohus Skive)
  • Øget fokus på italesættelse/undervisning om positivt medborgerskab (Ansvarlig: SSP og SSP+)
  • Inddragelse af civilsamfundet. Herunder at sikre, at handleplanen også når ud til civile borgere (Ansvarlig: SSP og Infohus-Skive)

3.3 Målrettede indsatser

Niveaubeskrivelse: Retter sig imod personer i Skive Kommune, der er aktive i ekstremistiske miljøer. Her er målet at støtte borgeren i at gøre sig fri af vold og anden problematisk adfærd, samt at forebygge tilbagefald. Indsatsen der benyttes her er normalvis placeret hos Politiet eller PET.

3.3.1 Mål for Skive Kommune:

  • Sikre at Skive Kommune har det nødvendige beredskab ved en konkret akut sag
  • Hurtig reaktionstid
  • Vidensdeling via infohus Midt- og Vestjylland

3.3.2 Indsatser:

  • Scenarietræning i forhold til håndtering af en konkret akut sag (Infohus Skive og Forebyggelses Forum)
  • SSP og Infohus Skive støtter op omkring eventuelle indsatser på baggrund af indsamlet viden og generel forebyggelse indenfor risikoområdet (Ansvarlig SSP og Infohus-Skive).

Koordination af indsats i forhold til personer omkring (familie, venner, kollegaer etc.) en given ”sag” (Ansvarlig Infohus-Skive)

4.1 Formidling

Beredskabsplanen til forebyggelse, opsporing og håndtering af ekstremisme vil indgå som en del af Skive Kommunes samlede katalog af beredskabsplaner som kan ses på Beredskabsplan.skive.dk

4.2 Opkvalificering

Der vil være en implementeringsproces med fokus på inddragelse af de medarbejdergrupper som er i særlig risiko for at møde denne type sager. Derudover vil planen være at finde i sammenhæng med kommunens eksisterende beredskabsplaner.

Infohus-Skives deltagere bliver derudover løbende uddannet i brug af vurderingsværktøjet samt får tilbud om deltagelse i faglig opkvalificering via webinarer, temadage og årsmøde.

Der tilbydes med jævne mellemrum orientering til relevante faggrupper, både på ledelsesniveau og på medarbejderniveau, om henholdsvis beredskabsplanen og Infohus modellen.

4.3 Informationsstrategi i akutte situationer

Ved bekymringer omkring ekstremisme og radikalisering skal vedlagte action cards (bilag 1) følges. Ligeledes registreres alle henvendelser. Ved akutsager anvendes action cards vedr. akut sag (bilag 2).

Ved behov for egentlig krisestyring kan forvaltningernes delplaner i beredskabsplanen aktiveres Delplan for Kultur & Familie (skive.dk)

Sidst opdateret

15.05.2024

Ansvarlig redaktør