Luk alle
Åben alle

1.1 Kommunens vision for forebyggelse, opsporing og håndtering

Skive Kommunes indsats mod æresrelateret social kontrol skal sikre, at alle borgere i kommunen har lige muligheder for at deltage i uddannelse og arbejdsmarked og kunne bidrage til kommunens sociale liv som aktive medborgere.

Borgerne skal opleve at høre til i Skive Kommunes, ved at være en del af fællesskabet og have tillid til andre. I Skive Kommune arbejder vi helhedsorienteret og tværfagligt med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol ved at forebygge og foregribe, at det finder sted. Samtidig griber vi ind, når den negative sociale kontrol er til fare for børn og unges trivsel og udvikling. Som del af den denne tilgang ønsker vi at arbejde tæt sammen med civile aktører og andre offentlige myndigheder.

1.2 Målsætninger og formål

Beredskabsplanen skal bidrage til:

  • at kommunens fagpersoner har kendskab til området og ved, hvordan de skal forebygge og handle på æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
  • at kommunen har en konkret plan for at forebygge sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
  • at der på tværs af forvaltninger er en systematisk og effektiv sagsgang til håndtering af bekymring eller adgang til konkret viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

1.3 Beredskabsplanens målgrupper

Målgruppen er ledere og fagpersoner i Skive Kommune, der er i kontakt med borgere, som kan være berørt af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

1.4 Definitioner

Definition: Æresrelaterede konflikter

Æresrelaterede konflikter dækker over konflikter, der kan opstå i kollektivistiske og patriarkalske familieformer, hvor individets rettigheder og trivsel begrænses af hensyn til kollektivets ære og omdømme. Kollektivet kan både udgøres af den nære familie, af den udvidede familie og af netværket, hvoraf dele kan være bosiddende i andre lande. For at beskytte eller genoprette kollektivets ære og omdømme anvendes en række handlinger til at regulere og/eller sanktionere individets adfærd.  

Definition: Negativ social kontrol

Negativ social kontrol anvendes oftest om handlinger, som et fællesskab anvender til at regulere og/eller sanktionere individets adfærd i henhold til fællesskabets normer. Negativ social kontrol kan blandt andet komme til udtryk som begrænsning af individets muligheder for at træffe alderssvarende valg af eget liv, herunder socialt liv, fritidsinteresser, seksualitet, krop, uddannelse og job, fastholdelse i uønskede relationer og gennem isolation og overvågning. Negativ social kontrol kan have en karakter eller et omfang, hvor den falder inden for straffelovens definition på psykisk vold. Når reguleringen og/eller sanktioneringen medfører begrænsning af individets rettigheder, trivsel eller alderssvarende udvikling bliver den negativ. Negativ social kontrol anvendes i æresrelaterede konflikter, men kan også anvendes i eksempelvis ekstremistiske miljøer [Lovforslag L93, s. 159].

1.5 Udfordringer og omfang i kommunen

Ifølge Det Nationale Integrationsbarometer fik 20 % af samtlige 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle. (Landstal 2022)

I Skive Kommune har vi kun ganske få og enkeltstående eksempler på sager med æresrelaterede konflikter og social kontrol. Udviklingen vil følges løbende. Se mere om dette i afsnit 2.2 registreringspraksis.

2.1 Organisering

Det politiske ansvar for dette område ligger hos det samlede byråd.

På strategisk niveau er det KUI-styregruppen der er beslutningstagere for udførelse og indsatser. KUI-styregruppen inddrages altid i akutte sager. Styregruppen består af chefer og sektionsledere fra:

  • Jobcentret
  • Familieafdelingen/-sektionen
  • UU
  • Skole- og Dagtilbudsafdelingen
  • Special- og Psykiatrirådgivningen.

På praksisniveau er det lederne i de konkrete afdelinger der står for håndtering og koordinering af sagerne. I praksis kan dette delegeres til nogle få udvalgte ressourcepersoner.

2.2 Registreringspraksis

Løbende sager håndteres og koordineres af de enkelte ledere, men samles sammen og drøftes på KUI-møder. Det er i dette regi der føres protokol over antal/omfang i Skive Kommune. Denne optælling formidles til politisk niveau årligt.

Implementeringen af beredskabsplanen vil foregå løbende efter den politiske godkendelse, hvor relevante ledere og fagpersoner skal forholde sig til, hvilke medarbejdere der er i målgruppen for beredskabsplanen.

4.1 Forebyggelse

Det grundlæggende forebyggende arbejde finder sted som en integreret del i den daglige praksis i de almindelige tilbud for børn, unge og voksne. Her mødes borgerne kontinuerligt med og uddannes i demokratiske værdier, som ligeværd, medbestemmelse og kritisk tænkning. Mødet finder sted i tilbud som eks. sundhedsplejerske, dagtilbud, skole, gademedarbejdere ungdomsuddannelse, fritidstilbud og foreninger. Hertil kommer de specialiserede indsatser, som indkaldes efter behov. For voksne og unge over 18 år vil den tidlig forebyggende indsats finde sted i beskæftigelses- og uddannelsestilbud, kultur- og fritidstilbud og ved deltagelse i foreningsliv og boligsociale indsatser.

Når du oplever tidlige tegn og signaler

Forebyggelsen starter når du oplever tidlige tegn og signaler, der påkræver en eller anden form for reaktion og opmærksomhed. På baggrund af observationer eller samtale kan reaktionen i mange tilfælde indledes med en nysgerrig og undrende tilgang fra dig til barnet/den unge/den voksne. Via dialogen, information eller arbejdet med emnet i f.eks. skolen/på sprogskolen kan du medvirke til at forebygge udvikling af negativ social kontrol.

I den forebyggende indsats er der ikke her og nu bekymring for borgerens sikkerhed.

På www.integrationsviden.dk/aere kan du finde metoder og redskaber til, hvordan du som fagperson kan arbejde med æresrelaterede sager. På samme hjemmeside er der link til e-læringskursus til fagpersoner om god praksis i æresrelaterede sager, og et kursuskatalog til fagpersoner.

4.2 Opsporing

Nedenfor findes forskellige bekymringstegn/opsporingstegn, som frontmedarbejdere bør være opmærksomme på:

Børn (3-10 år), der f. eks:

  • ikke sendes på daginstitution eller får lov til at deltage i fritidsaktiviteter, for at de ”ikke skal blive for danske”
  • ikke må omgås jævnaldrende med anden religiøs eller kulturel baggrund end familiens
  • ikke deltager i sociale skoleaktiviteter, fx lejrskole, begrundet i familiens frygt for ikke kan vide, hvad de laver
  • i længere tid sendes til forældrenes hjemland for at opdrage dem i dette lands kulturelle normer og religiøse værdier

Store børn og teenagere (10-17 år), der udover ovenstående f. eks:

  • ikke kan deltage i sociale aktiviteter pga. overdrevet mange forpligtelser i hjemmet
  • kontrolleres uforholdsvis meget ift. tøjvalg, herunder brug af tørklæde
  • loves bort som kommende ægtefælle mod deres vilje
  • udsættes for fysisk eller psykisk vold med begrundelse i familiens ære
  • Ikke må færdes alene eller sammen med det modsatte køn i det offentlige rum
  • kontrolleres og afstraffes af ældre søskende
  • får deres brug af sociale medier kontrolleret af ældre søskende/forældre

Unge (18-30 år), der f. eks:

  • ikke må flytte hjemmefra
  • ikke selv må vælge uddannelse/erhverv
  • ikke selv må styre NemID, e-boks og bank
  • ikke må færdes alene eller sammen med det modsatte køn i det offentlige rum
  • ikke må deltage i demokratiske valg - er blevet tvangsgift - udsættes for psykisk, fysisk eller seksuel vold af ægtefælle - skal kontrollere og evt. afstraffe yngre søskende

Andre (over 30 år), der f. eks:

  • ikke må tage kontakt til offentlige myndigheder uden ledsagelse
  • ikke tør lade sig skille af frygt for repressalier
  • generelt kontrolleres af ægtefælle eller voksne børn

4.3 Håndtering

  • Der er handlepligt i sager som disse. Det vil sige at der skal tages handling på problemstillingen, selvom den måske endnu ikke er fuldt belyst.
  • Tal med den person der er udsat for æresrelaterede konflikter og/eller negativ social kontrol når der er mulighed for at gøre det alene. Undgå eskalering og yderligere traumatisering. Samtalen skal være undersøgende. Det vil sige at fagpersonen skal være spørgende og lyttende.
  • Tal med din nærmeste leder om din bekymring. Det er lederen der er ansvarlig for at involvere relevante parter. Mulige parter kan være:
    • Fagchef i Skole-/dagtilbudsafdelingen
    • Leder af UU
    • Leder af PPR
    • Leder af Familiesektionen
    • Leder af Sundhedsplejen
    • Leder af Jobstart
    • Leder af Specialrådgivningen
    • Leder af Psykiatrirådgivningen
  • Parterne afgør sagens videre forløb.
  • I akutte sager, hvor en borger eller medarbejder er i fare, kontaktes politiet på tlf. 114.

Er der bekymring for børn er der skærpet underretningspligt. Ring til Familieafdelingens vagttelefon tlf. 9915 5647 for råd og vejledning om evt. underretning. Ved akutte situationer udenfor åbningstid kontaktes politiet på tlf. 114.

5.1 Indsatser til børn, unge og deres familier

På grund af det lave antal sager af denne karakter i Skive Kommune, er der ikke indsatser specifikt knyttet til denne problemstilling. De sager der opstår bearbejdes igennem kommunens øvrige generelle tilbud. Blandt de generelle indsatser er f.eks. konsultation med sundhedsplejerske, samtaler med psykolog fra PPR eller foranstaltninger baseret i Barnets Lov som visiteres af Familiesektionen (BL §28-32).

5.2 Indsatser til unge og voksne over 18 år

På området for unge og voksne over 18 år kan der iværksættes indsatser efter ’Lov om aktiv beskæftigelsesindsats’. Disse indsatser kan bringes i spil af borgernes kontaktpersoner i Jobcenteret.

6.1 Hvad skal ledere og fagpersoner være opmærksomme på i forhold til den enkeltes sikkerhed?

En vigtig faktor i arbejdet med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol er sikkerhed. Den enkelte borgers sikkerhed kan i disse sager være særlig udsat. Derfor er det vigtigt at afdække alvorligheden i den enkelte sag samt afdække hvilke sikkerhedsmæssige forhold, der skal foretages. Der skal løbende foretages risikovurdering af den medarbejder der er tæt på sagen samt dennes leder.

Er der behov for yderligere sparring ift. risikovurdering kan Nationalt Center mod æresrelaterede konflikter (MÆRK) kontaktes.

Hvis medarbejderne oplever, at deres egen sikkerhed kan blive truet, hvis de begynder en samtale med en borger, tages emnet ikke op. I stedet tages der efterfølgende kontakt til nærmeste leder i forhold til at drøfte det videre forløb. Medarbejderne skal altid trække sig, hvis deres sikkerhed er truet.

Medarbejdere der har været involveret i en sag af denne karakter kan henvises til Skive Kommunes sundhedsordning, herunder Relationspsykologerne.

6.2 Hvornår bør politiet inddrages?

  • I akutte sager, hvor borger eller medarbejdere er i fare.
  • I akutte sager, hvor der er bekymring for børn og det er uden for Familieafdelingens vagttelefons telefontid.

Børn og unge udsat for negativ social kontrol

Barnets Lov § 15, stk.3

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme blandt børn, unge og deres familier. Beredskabsplanen skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov, dog som minimum hvert 4. år.

Barnets Lov § 18

Hvis kommunalbestyrelsen har viden om eller grund til at antage, at et barn eller en ung har behov for hjælp og støtte efter denne lov, skal kommunalbestyrelsen screene, om der er tale om følgende:

1) En problemstilling, der ikke kræver yderligere afdækning af barnets eller den unges støttebehov.

2) En problemstilling, der kræver yderligere afdækning af et eller flere forhold af betydning for barnets eller den unges støttebehov, jf. § 19.

3) En problemstilling, der kræver en børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges støttebehov, jf. §§ 20-22.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i vurderingen efter stk. 1 lægge vægt på sagens forhold og kompleksitet, herunder om det må antages, at støttebehovet er helt eller delvist begrundet i nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 3. Viser vurderingen efter stk. 1, at der kan være tale om æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol, har kommunalbestyrelsen pligt til at foretage en risikovurdering, inden barnets eller den unges forældre og netværk inddrages i sagen.

Barnets Lov § 113

Kommunalbestyrelsen skal med samtykke fra den unge tilbyde indsatser efter §§ 114-116 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, herunder på grund af negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt.

Barnets Lov § 124

Kommunalbestyrelserne i regionerne skal oprette et børnehus i hver region til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom.

Stk. 2. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om børnehusenes indretning, drift, finansiering og opgaver m.v.

Barnets Lov § 125

Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom, skal kommunalbestyrelsen til brug for den børnefaglige undersøgelse efter § 20 benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. § 124.

Barnets Lov § 126

Under behandlingen af en sag, hvor et børnehus benyttes, jf. § 125, kan personalet i børnehuset, politiet og anklagemyndigheden, sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner og kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold om barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling. Autoriserede sundhedspersoner er forpligtet til under behandlingen af en sag, hvor et børnehus benyttes, at videregive oplysninger omfattet af 1. pkt. til fagpersoner og myndigheder nævnt i 1. pkt., hvis videregivelsen anses for at være nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling.

Barnets Lov § 133

Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at

  • et barn eller en ung under 18 år kan have behov for støtte efter denne lov,
  • et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for støtte efter denne lov på grund af de kommende forældres forhold,
  • et barn eller en ung under 18 år kan have behov for støtte efter denne lov på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten eller
  • et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.

Barnets Lov § 136

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der iværksættes en rettidig og systematisk vurdering af alle underretninger efter §§ 132, 133 og 135 med henblik på at afklare, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen skal foretage central registrering af underretningerne med henblik på at understøtte tilrettelæggelsen af indsatser.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning efter stk. 1 vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte indsatser for barnet eller den unge.

Voksenområdet

Lov om Social Service § 12

Voksne udsat for æresrelaterede konflikter

  • 12 a. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer over 18 år, der henvender sig på grund af æresrelaterede konflikter, får mulighed for at få gratis rådgivning i henhold til § 10.

Stk. 2. Skønner kommunalbestyrelsen, at der er behov for det, skal personer over 18 år, der risikerer at blive eller er udsat for en alvorlig æresrelateret konflikt, tilbydes en handleplan.

Stk. 3. Handleplanen skal indeholde

1) en risikovurdering for den pågældende borger,

2) oplysninger om borgerens aktuelle situation, herunder relevante forhold vedrørende bopæl, arbejde, uddannelse og forholdet til pårørende,

3) overvejelser om eventuelle relevante støttemuligheder i forhold til bopæl, arbejde og uddannelse samt formålet hermed og

4) overvejelser om eventuelle relevante støttemuligheder efter denne lov eller efter anden lovgivning og formålet hermed.

Stk. 4. Handleplanen skal udarbejdes i samarbejde med borgeren.

Straffeloven § 260

Med bøde eller fængsel indtil to år straffes for ulovlig tvang den, som:

1) ved vold eller ved trussel om vold, om betydelig skade på gods, om frihedsberøvelse eller om at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller at åbenbare privatlivet tilhørende forhold tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget.

2) ved trussel om at anmelde eller åbenbare et strafbart forhold eller om at fremsætte sande ærerørige beskyldninger tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, for så vidt fremtvingelsen ikke kan anses tilbørlig begrundet ved det forhold, som truslen angår.

Stk. 2. Tvinges nogen til at indgå ægteskab eller til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed, kan straffen stige til fængsel indtil fire år.

Stk. 3. Tvinges nogen til at bære en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt, kan straffen stige til fængsel indtil fire år.

Udlændingeloven § 17

En opholdstilladelse bortfalder, når udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark. Tilladelsen bortfalder endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold, og har udlændingen lovligt boet mere end 2 år her i landet, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. I de nævnte tidsrum medregnes ikke fravær på grund af værnepligt eller tjeneste, der træder i stedet herfor.

Stk. 2. Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse, når en mindreårig udlænding har opholdt sig uden for landet i mere end 3 på hinanden følgende måneder på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for skolegang og integration.

Udlændingeloven § 22

En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, kan udvises, hvis

7) udlændingen efter straffelovens §§ 260 eller 266 under henvisning til, at den pågældende har tvunget nogen til at indgå ægteskab eller til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed mod eget ønske, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

Sidst opdateret

15.05.2024

Ansvarlig redaktør