Vær særlig opmærksom på at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for hygiejne og anden adfærd.
Du må ikke have kontakt med patienter eller borgere, som er mistænkt for eller som har covid-19. I sådanne tilfælde skal du flyttes til andre opgaver, hvor der ikke er oplagt smitterisiko.
Det beror på en konkret og individuel lægefaglig vurdering, om du skønnes at være ude af stand til at møde på arbejde. Det inddrages i vurderingen, hvilke muligheder der er for omplacering til arbejdsforhold, hvor der kan sikres afstand og hygiejne. En mulighedserklæring kan være et godt redskab til at skabe den nødvendige afklaring.
Gravide i dagtilbud 0-6 år, der har arbejdsfunktioner med tæt kontakt til børn, skal fra 28. graviditetsuge arbejde hjemmefra. Hvis hjemmearbejde ikke er muligt, skal den gravide fraværsmeldes.