Test af borgere uden symptomer på et plejecenter eller et botilbud, når der er et smittetilfælde
Test af borgere uden symptomer på et plejecenter eller et botilbud, når der er et smittetilfælde
Ved konstatering af COVID-19 hos borger eller personale skal alle borgere på institutionen testes. Såfremt institutionen er inddelt i flere adskilte enheder, hvor der ikke er samkvem mellem borgere og personale på de forskellige enheder, er det dog kun alle borgere på den enhed, hvor der er et påvist tilfælde, der skal testes.
Såfremt der påvises COVID-19 hos personale, der har deltaget i pleje og behandling på flere forskellige enheder i 48 timer inden debut af symptomer (eller inden prøvetagning, hvis der ikke er symptomer), skal alle borgere i de pågældende enheder testes.
Test bør foretages inden for et døgn efter institutionen modtager meddelelse om, at der er konstateret et smittetilfælde.
Ud fra et forsigtighedsprincip anbefales det, at alle borgere og medarbejdere der testes negative i forbindelse med første screening, testes igen efter 7 dage. Det anbefales yderligere, at man med 7 dages mellemrum gentager testning af borgere og medarbejdere, der tester negativt, indtil der ikke længere konstateres nye tilfælde med COVID-19 hos borgere og medarbejdere.
Procedure for test og henvisning til test af borgere og medarbejdere, når der er et konstateret smitte tilfælde på plejecenteret eller botilbuddet ses via dette link:
Det skal så vidt muligt kortlægges, hvilke andre borgere/personale, der har været i nær kontakt med den smittede indenfor 48 timer før debut af symptomer, således at der er skærpet opmærksomhed på symptomer og systematisk opfølgning i forhold til isolation og test.