Borgere med symptomer på Covid-19 på botilbud, plejehjem og i udekørende
Borgere med symptomer på Covid-19 på botilbud, plejehjem og i udekørende
Konstaterer en medarbejder, at en borger har symptomer på COVID-19, skal medarbejderen gå i dialog med borgeren for at afklare, om borgeren ønsker hjælp fra kommunen til det videre forløb. Såfremt borger har symptomer, der kræver lægefaglig vurdering, da kontaktes egen læge eller vagtlæge, som vurderer behovet for evt. indlæggelse og henviser borgeren til test.
Dette kan enten ske ved at borger transporteres til de hvide testtelte, eller ved at den regionale COVID-19 testbil kommer i borgers hjem/på institutionen. Såfremt borger ikke har behov for lægefaglig vurdering, da kan lederen på den pågældende institution henvise borger til test på samme vis som ved smitteudbrud på institutionen (se link i næste afsnit).
Borgere med NemID kan selv se prøveresultatet på sundhed.dk. Borgere uden NemID kan få testresultat ved kontakt til egen læge i deres åbningstid. I weekender og helligdage kan vagtlæge kontaktes for svar; denne mulighed bør dog kun anvendes ved borgere, hvor det vurderes som fagligt uforsvarligt at opretholde isolation indtil egen læge er tilgængelig.
Se retningslinje for podning af borgere udenfor hospitalerne her:
Jævnfør retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet gælder følgende vedrørende symptomer og sygdomsforløb:
”Mistanke om COVID-19 bør opstå ved alt fra lette symptomer på både øvre og nedre luftvejsinfektion og til symptomer på svær nedre luftvejsinfektion. Typiske symptomer er feber, tør hoste og træthed. Andre tidlige, men knap så hyppige symptomer, inkluderer symptomer fra øvre luftveje (tab af smags- og/eller lugtesans, stoppet næse, ondt i halsen, øjenbetændelse, sjældnere ørepine), generelle symptomer (hovedpine, muskelsmerter, rygsmerter), symptomer fra mave-tarm (appetitløshed, kvalme, opkast, diarre, mavesmerter) eller symptomer fra hud (udslæt). Blandt ældre plejekrævende patienter forekommer atypiske forløb med hurtigt indsættende funktionstab f.eks. kognitivt, i gangfunktion og i ADL funktioner (praktisk funktionsevne i hverdagen) eller nedsat appetit, som eneste symptomer på COVID-19”.