Action Card er gældende for alle medarbejdere ansat i plejecentre, botilbud, dagcentre og udekørende opgaver i Pleje og Visitation, Familieafdelingen, samt Sundheds- og Socialafdelingen, i Skive Kommune.

Det er vigtigt at medarbejderne kender og følger alle relevante Action Cards vedrørende COVID-19.

Action Card er baseret på retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

Anbefalinger og retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut ændres løbende, det er derfor vigtigt, at alle holder sig løbende opdateret, se alle relevante henvisninger under afsnittet retningslinjer og materialer.

Action Card beskriver, hvordan vi i Skive Kommune skal gøre rent hos borgere, når det konstateres at en borger indenfor gældende område er smittet med COVID-19 eller en borger udviser symptomer på at være smittet. Hensigten er at forebygge smittespredning.

Medarbejderne skal straks give besked til lederen, hvis de bliver bekendt med at en borger er smittet med COVID-19 eller udviser symptomer på COVID-19.

Håndhygiejne er den vigtigste forholdsregel til forebyggelse af kontaktsmitte.

Der udføres hånddesinfektion (min. 30 sek.) før og efter enhver direkte kontakt med borgeren eller borgerens kontaktflader samt mellem skift af handsker og rene og urene opgaver.

Ved manglende leverance af hånddesinfektionsmiddel skal der udføres håndvask (60 sek.) uden efterfølgende hånddesinfektion.

Borgeren skal have fokus på en god håndhygiejne (håndvask) og evt. hjælpes med håndvask. Eventuel samlever og bofæller oplæres i håndhygiejne.

Anvend udstyr og hjælpemidler, som kan rengøres og desinficeres.

Udstyr skal så vidt muligt kun anvendes til den enkelte borger.

Alternativt anvendes engangsudstyr.

Flergangsudstyr opbevares i boligen, og ved ophævelse af forholdsregler rengøres udstyret og efterfølgende desinficeres med ethanolsprit 70 – 85 % (alternativt kan benyttes et klorholdigt produkt 1000 ppm, kvartære ammoniumforbindelser, triamin) eller sættes i karantæne i 48 timer.

Inden karantæne rengøres udstyret for evt. synlig forurening med vand og sæbe.

Opmærksomhed bør rettes mod hvilke desinfektionsmidler, udstyret/genstanden kan tåle. Producentens anvisninger følges.

Flergangsudstyr, der skal genbehandles uden for borgerens hjem, emballeres forsvarligt og medtages.

Borgeren må få serveret mad på almindeligt service. Snavset service håndteres med handsker på. Service kommes i opvaskemaskine og vaskes sammen med øvrige service. Service, der anvendes af flere borgere og ikke kan komme i opvaskemaskinen, ex. termokander og bakker, rengøres og desinficeres efterfølgende med overfladedesinfektion med ethanol 70-85%

Hos borgere i eget hjem, hvor man ikke har en opvaskemaskine, må man gerne vaske op i hånden.

Affald kasseres som dagrenovation.

Undgå berøring (brug værnemidler).

Urin, afføring, blod, pus eller lignende skylles direkte ud i toilet.



Generelt:

Rengøringsudstyr skal være borgerbundet.

De anvendte rengøringsklude vaskes ved 90° C. Alternativt kan der anvendes engangsklude.

Ved synlig forurening af dyne og pude vaskes disse på min. 80 grader C.

Personale, der gør rent, skal anvende handsker og overtrækskittel, maske og øjenbeskyttelse.

Hvis mangel på væskeafvisende langærmet engangskittel og mundbind:

  • Plejepersonalet rengør området (sengebord, kontaktpunkter mm.) inden for 1-2 meter fra borgeren, når de er færdige med plejeopgaverne.

  • Rengøringspersonale anvender handsker og plastforklæde og rengør områderne uden for 1-2 meter fra borgeren (borgeren bliver på "sin" plads, så længe rengøringen foregår).

Hjemmeplejen:

Rengøring med alm. rengøringsmidler (vand og sæbe) er tilstrækkeligt, da borgeren er i eget hjem.

Særligt fokus på kontaktpunkter, f.eks. håndtag, vandhaner, toiletsæde, toiletskylleknap, kontakter til lys osv.

Toiletområde og toilet rengøres til sidst.

Plejebolig/ bosteder:

Områder og genstande som den smittede har rørt ved i 48 timer inden debut af symptomer skal rengøres og desinficeres så vidt muligt.

Rengøring med almindelige rengøringsmidler (vand og sæbe) i borgerens bolig.

Særligt fokus på kontaktpunkter (rengøring og desinfektion med ethanolbaseret alkohol 70-85% v/v), fx håndtag, vandhaner, toiletsæde, toiletskylleknap, kontakter til lys etc. i hver vagt.

Toiletområde og toilet rengøres til sidst.

Kontaktpunkter i fællesområder rengøres og desinficeres 1 gang dagligt.



  • Snavsetøj håndteres så lidt som muligt. Tøjet håndteres med handsker og langærmet overtrækskittel.
  • Så vidt muligt vaskes håndklæder, sengelinned og undertøj ved 90°C og det øvrige tøj om muligt ved 60°C. Hvis tøjet ikke tåler vask ved 60°C, anvendes de varmegrader, som producenten anbefaler. Coronavirus (SARS-CoV-2) er følsom for vand og sæbe.

Link til instruks for håndtering og vask af tekstiler i lokalt vaskeri på plejehjem og institutioner er under retningslinjer og materialer.

Der skal ikke foretages speciel afsluttende rengøring på plejehjem, bosteder eller i hjemmeplejen, hvor borgeren bliver boende i boligen. Almindelig rengøring er tilstrækkelig.

Følgende kasseres:  

  • Anbrudte handskekasser.
  • Papirhåndklæder.
  • Engangsudstyr, der har ligget fremme under isolationen.

Følgende anbefales kasseret

  • blade, aviser og lignende.

Der skal foretages slutrengøring på akutpladser og midlertidige pladser.

  • Boligen, møbler, udstyr samt bad/toilet rengøres med almindelige rengøringsmidler.

  • Efterfølgende foretages desinfektion af seng, sengebord, stole/borde, udstyr, vandrette flader og kontaktpunkter fx: håndtag, sengehest, vandhaner, toiletsæde, toiletskylsknap, og kontakter til lys med overfladedesinfektion med ethanol 70-85%.

  • Tæpper og møbler af stof støvsuges med støvsuger med HEPA-filter; støvsugerpose og filter skiftes efter rengøringen.

  • Støvsugere og andet rengøringsudstyr rengøres og overfladedesinficeres med overfladedesinfektion med ethanol 70-85% mellem hver borger.

  • Gulvet vaskes.

  • Dyne og hovedpude vaskes og/eller varmedesinficeres ved minimum 80°C.

  • Madrasovertræk rengøres og desinficeres.

  • Øvrige tekstiler sendes til vask.

Hjælpemidler

Alle hjælpemidler i borgerens bolig, skal rengøres med vand og sæbe og efterfølgende desinficeres med ethanolsprit 70-85%  (alternativt klorholdigt produkt 1000 ppm).

Hjælpemidler der skal sendes retur til hjælpemiddelservice skal også rengøres og desinficeres inden.

Registreres i skemaet smittefare i Nexus – både ved bekræftet og mistanke om COVID-19.

Kontakt nærmeste leder.

Hygiejnekoordinatoren for dit område:

  • Pleje & Omsorg: Else Marie Hansen, tlf. 2129 8829.
  • Sundhed & Psykiatri: Winni Weber, tlf. 4153 1254.
  • Socialområdet: Dorthe Egeskov, tlf. 2076 5267.

Tværgående hygiejnesygeplejerske Winni Weber, tlf. 4153 1254.



Nationale infektionshygiejniske retningslinjer for rengøring i hospitals- og primærsektoren, herunder dagtilbud og skoler

https://hygiejne.ssi.dk/NIRrengoering

13. juli 2021

Sidst opdateret

26.01.2021

Ansvarlig redaktør