Leder skal sikre at medarbejderne er informeret om forholdsregler og retningslinjer for håndtering af COVID-19 og hindring af smittespredning til borgere og andre medarbejdere. Leder skal indskærpe at forholdsregler overholdes.
Leder skal sikre at medarbejdere med symptomer på mulig COVID-19 ikke møder op på arbejdet.
Såfremt der fremkommer mistanke om symptomer, også ved lette symptomer, må medarbejderen ikke møde på arbejde, og opstår symptomer efter fremmøde skal medarbejderen øjeblikkeligt forlade arbejdspladsen. Se nærmere vedr. test for COVID-19 i Action Card test af medarbejdere.
Medarbejdere der har haft nær kontakt til personer med bekræftet COVID-19, skal være opmærksom på særlige forholdsregler i forhold til test og evt. isolation. Se nærmere i actioncard: ”Medarbejder bekræftet smittet med COVID-19”.
Ved symptomer skal medarbejderen gå i selvisolation, indtil personen:
har været symptomfri i 48 timer
10 dage efter symptomdebut føler sig betydeligt bedre og kun har milde restsymptomer, såsom tab af smags- og/eller lutesans, let hoste, hovedpine, træthed m.v. Det kræver dog, at personen forinden har været feberfri i 48 timer (uden brug af febernedsættende medicin, som f.eks. paracetamol)
i tvivlstilfælde kontaktes egen læge
Der er blandt andet anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, hvis man får symptomer på COVID-19, herunder også lette symptomer:
Følge Sundhedsstyrelsens generelle råd.
Straks gå hjem og bliv hjemme, uanset om du er på arbejde eller andre steder.
Undgå tæt kontakt med andre. Få andre til at hjælpe dig med fx indkøb.
Holde afstand til personer i din husstand. Ophold jer i forskellige rum.
Gøre hyppigt rent på det toilet, bad og køkken, du bruger, og i de rum, som du deler med andre i husstanden. Hvis du kan, bør du selv gøre rent for at undgå smittespredning. Brug almindelige rengøringsmidler og vær særlig grundig på steder, som ofte berøres fx håndtag, el-kontakter, kaffemaskine eller tablet.
Holde dig helt væk fra sårbare personer som ældre og kronisk syge.
Den enkelte medarbejder kan selv bestille test på coronaproever.dk. Medarbejder kan også henvises gennem arbejdsgiver, se nedenfor.