Hygiejnekoordinatorer på områderne:
- Socialområdet: Dorthe Egeskov Pedersen
- Ældreområdet: Else-Marie Hansen
- Sundhedsområdet: Winni Weber
- Tværgående hygiejnekoordinator: Winni Weber
Test af andre borgere: Ved konstatering af COVID-19 hos borger eller personale skal alle borgere på institutionen testes. Såfremt institutionen er inddelt i flere adskilte enheder, hvor der ikke er samkvem mellem borgere og personale på de forskellige enheder, er det dog kun alle borgere på den enhed, hvor der er et påvist tilfælde, der skal testes.
Såfremt der påvises COVID-19 hos personale, der har deltaget i pleje og behandling på flere forskellige enheder i 48 timer inden debut af symptomer (eller inden prøvetagning, hvis der ikke er symptomer), skal alle borgere i de pågældende enheder testes.
Test af medarbejdere: Ved konstatering af COVID-19 hos borger eller personale skal medarbejdere testes, hvis de har været på arbejde på institutionen indenfor de sidste 48 timer op til symptomudbrud hos den smittede. Det gælder også evt. vikarer og rengøringspersonale mv.
Test bør foretages inden for et døgn efter institutionen modtager meddelelse om, at der er konstateret et smittetilfælde.
Ud fra et forsigtighedsprincip anbefales det, at alle borgere og medarbejdere der testes negative i forbindelse med første screening, testes igen efter 7 dage. Det anbefales yderligere, at man med 7 dages mellemrum gentager testning af borgere og medarbejdere, der tester negativt, indtil der ikke længere konstateres nye tilfælde med COVID-19 hos borgere og medarbejdere.
Procedure for test og henvisning til test af borgere og medarbejdere, når der er et konstateret smitte tilfælde på plejecenteret eller botilbuddet ses via dette link:
På plejecentre og botilbud, gælder de rammer der er beskrevet ovenfor, når der er et smittetilfælde på botilbuddet eller plejecenteret. Men herudover kan nogle af medbeboerne eller andre medarbejdere også samtidig være nære kontakter, og her tages der kontakt til egen læge for at afklare, hvordan det håndteres i den pågældende situation, hvor en medarbejder eller medbeboer kan defineres som nær kontakt jf. nedenstående, idet der skal være opmærksomhed på at nære kontakter, testes og isolerer sig jf. retningslinjer.