Action Card beskriver, hvordan vi i Skive Kommune skal anvende værnemidler, når det konstateres at en borger indenfor gældende område er smittet med COVID-19 eller en borger udviser symptomer på at være smittet, samt ud fra et forsigtighedsprincip ved raske borgere. Hensigten er at forebygge smittespredning.
Medarbejderne skal straks give besked til lederen, hvis de bliver bekendt med at en borger er smittet med COVID-19 eller udviser symptomer på COVID-19.
Medarbejderne skal straks give besked til lederen, hvis de er bekræftet smittet med COVID-19 eller udviser symptomer på dette.
Leder skal sikre, at medarbejderne er informerede om forholdsregler og retningslinjer for håndtering af COVID-19 og hindring af smittespredning til borgere og andre medarbejdere. Leder skal indskærpe at forholdsregler overholdes.
Nærmeste leder skal endvidere sikre, at medarbejderne er informerede om retningslinjer for brug af værnemidler i den daglige omgang med hinanden på arbejdspladsen.