Håndtering og forholdsregler ved mistænkt smittet borger
Håndtering og forholdsregler ved mistænkt smittet borger
Hvis en medarbejder konstaterer, at en borger har symptomer på COVID-19, skal medarbejderen gå i dialog med borgeren for at afklare, om borgeren ønsker hjælp fra kommunen til det videre forløb.
Såfremt borgeren har behov for en klinisk vurdering
Sundhedsfagligt personale kontakter borgerens læge. I aften- og nattetimer og weekend kontaktes lægevagten.
Observationer af symptomer drøftes med lægen. Lægen kan på det grundlag henvise til test for COVID-19. Hvis borgeren har moderate eller svære symptomer, vurderer lægen, om der er behov for indlæggelse på hospital.
Såfremt borgeren ikke har behov for en klinisk vurdering
Borgeren kan selvvisitere til test på www.coronaprover.dk med støtte fra personalet ved behov for det.
Det er ledelsens ansvar, at alle ledere og medarbejdere kan genkende symptomer på COVID-19 og har viden om og forstår deres ansvar for straks at følge ovenstående fremgangsmåde.
Hvis en borger har symptomer på COVID-19, så opfordres borgeren til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og retningslinjer (se ’Retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet’). Borgeren opfordres til at blive i egen bolig og selvisolere sig fra andre. Se afsnit om selvisolation i eget hjem længere nede.
Hvis en medarbejder vurderer, at borgeren udviser symptomer eller oplyses om at borgeren har symptomer, så gives der straks besked til nærmeste leder.
Henvises der til test for COVID-19, er det egen læge, der følger op på og orienterer borger om prøvesvar.
Der bør være opmærksomhed på borgere i risikogrupper.
Retningslinjer om brug af værnemidler følges både ved borgere, hvor der er mistanke om COVID-19 samt hos borgere der er bekræftet smittet. Se afsnit om infektionshygiejne og værnemidler.
Når en borger udviser symptomer eller er smittet med COVID-19, så skal lederen overveje om støtten kan tilrettelægges på en måde, så mulige smitteveje reduceres.